Plugins du SKAL have til din WordPress-hjemmeside

En wordpress hjemmeside består af en masse byggeklodser som gør din hjemmeside brugervenlig, hurtig og nem at bruge.

Det er vigtigt, at du bruger en del krudt på at optimere din hjemmeside så den bliver nem for dine brugere at bruge og nem for google at forstå og dermed nemmere for google at levere til de rette personer.

Herunder gennemgår jeg kort de plugins jeg mener du bør have og som jeg selv ALTID bruger i de wordpress installationer jeg sætter op og til sidst får du også en lille bonus.

Indholds-plugins

Første gruppe af plugins bruges til at gøre det så nemt som muligt for dig selv at lave indhold.

Elementor er et af de mest populærer plugins på markedet og findes både i en gratis udgave og en betalingsudgave (Pro). Gratis-udgaven kan rigtig meget og dækker de flestes behov.

Pro udgaven giver mulighed for genbrug af indhold på ens site og andre fede features. Hvis du læser videre er der en lille bonus tilknyttet Elementor sidst i artiklen 😉

  • Elementor – Klart det bedste drag-and-drop design plugin, der gør det super nemt at få en fed hjemmeside.
  • Elementor-Pro

Plugins til performanceoptimering af hjemmeside

Næste gruppe af plugins bruges til at optimere din hjemmeside så dine besøgende hurtigere får vist din hjemmeside. Dette gør at de bliver længere på din hjemmeside og google bliver derfor gladere for din hjemmeside og viser den derfor højere i googles søgeresultater.

  • Autoptimize – pakker dele af din hjemmeside sammen så det hele kører hurtigere.
  • Fast Velocity Minify – Dette plugin gør lidt det samme som Autoptimize men jeg har opdaget at de supplerer hinanden rigtig godt og gøre din performance endnu bedre uden det store arbejde.

Kontakt og informations plugins

Næste gruppe af plugins har at gøre med at give dine besøgende nem mulighed for at komme i kontakt med dig og lovpligtig information til dine besøgende om at du bruger cookies (små filer på computeren, der sladrer om hvad du laver) på din hjemmeside. Det kan være analyseværktøjer eller lign.

  • Contact Form 7 – Dette plugin gør det nemt at lave kontaktformularer så dine besøgende nemt kan skrive en besked til dig.
  • GDPR Cookie Consent – Dette plugin indsætter en besked nederst på siden og gør, at din side overholder GDPR reglerne. (Ja dem som ingen rigtig forstår men som alle forsøger at overholde ved at indsætte irriterende beskeder nederst på siden ;-))
  • Messenger Customer Chat – Dette plugin gør det nemt at integrere messenger chat på din hjemmeside. Plugin’et hjælper dig igennem opsætning og gør det super nemt for dig.

SEO optimerings plugins

Sidste men ikke mindst vigtige gruppe af plugins er gode til at hjælpe dig med at gøre dig synlig for google og få trafik til din hjemmeside og skabe salg eller nye kunder.

  • Google Sitemap generator – Dette plugin sørger for, at google har et kort over din hjemmeside og dermed sørger for, at ALLE dine sider kan findes af google.
  • Google analytics dashboard – Viser data fra Google analytics (Både dette plugin og det næste (MonsterInsights) viser det samme data men på forskellige måder så det er smag og behag, hvilket et man bedst kan lide) – Dette plugin viser grafer over dine besøg og det er meget overskueligt.
  • Google Analytics Dashboard Plugin for WordPress by MonsterInsights – Viser også data fra Google analytics – Dette plugin viser gode data men kun som tal og ikke som graf som Google analytics dashboard – Jeg synes det er fedt at have begge plugin da det giver et godt overblik og mulighed for at dykke ned i tallene.
  • Yoast – Yoast er klart det bedste SEO plugin på markedet og findes både i en gratis og en betalingsudgave. Jeg bruger udelukkende gratisudgaven da jeg endnu ikke er stødt på en funktion i den betalte udgave jeg ikke kan leve uden. Yoast er nok det plugin som du skal bruge allermest tid på. Se mere om hvordan du hjælper google med at forstå din hjemmeside ved brug af yoast ved at læse mere her: Hvordan finder google min hjemmeside
  • Simple 301 Redirects – Dette plugin gør det nemt at fortælle google, hvis en af dine sider ændrer adresse. Enten fordi du ændrer siden så den indeholder et bestemt søgeord eller du skal rette en stavefejl eller lign.
  • PHP code snippets (Insert PHP) – Dette plugin giver mulighed for at skrive PHP kode, hvor du kan lave endnu mere optimering af din side. Dette er et avanceret plugin og som udgangspunkt er det først nødvendigt når du begynder at ville lave mere hardcore optimering af din hjemmeside.

Nu har vi gennemgået alle de plugins jeg ALTID selv installerer til mine kunder og vil derfor røbe, hvilken bonus du får.

Jeg vil nemlig gerne tilbyde en gratis licens til Elementor Pro i et år (normalpris 250 kr). Det eneste du skal gøre er at skrive en mail til plugins@ditonlinevisitkort.dk og fortælle, hvilken hjemmeside du godt kunne tænke dig at benytte Elementor Pro.

Så sørger jeg for at din hjemmeside bliver registreret så du kan bruge Elementor Pro gratis et helt år. Velbekomme! 😉

Få en enkel og billig hjemmeside lavet af Dit Online Visitkort